Af Johanne Sønderlund Birn, Cand.it og selvstændig konsulent & Jane Dyrhauge Thomsen, psykolog og Ph.d.
Hvad sker der egentlig med vores madkundskaber, når en stor del af den mad vi laver derhjemme er baseret på convenience produkter? Gør det os dårligere til at lave mad, til at forholde os til hvordan vi godt kan lide at maden smager, til at spise sundt osv.?
Eller er convenience med til at understøtte vores madskundskaber?
Convenience er mad som på en eller anden grad er forberedt eller tilberedt, så det gør vores madlavning nemmere og hurtigere. Det kan for eksempel være det helt nemme og hurtige som en suppe, der bare skal hældes ud af emballagen og varmes, eller det kan være renset og snittet grønt, der gør det lidt hurtigere at lave en salat. Udvalget er vokset markant i de seneste år og finder i højere grad hjem på spisebordene.
Det er dog ikke nyt at bruge convenience produkter. Det har vi gjort igennem mange år – nogle produkter er vi så vant til at bruge, at vi formentlig ikke engang oplever dem som convenience. Tænk bare på de flåede tomater eller mayonnaisen – to ting de færreste af os tilbereder fra bunden. Selvom vi i princippet sagtens kan. Det er bare lettere og hurtigere at købe det færdiglavet – og mange har måske ikke engang tænkt på, at det er noget, vi selv kan lave.
Noget convenience er altså – som for eksempel de flåede tomater – med til at understøtte madlavningen. Det er der, hvor vi selv laver hovedparten af måltidet og bestemmer smag og konsistens, men med lidt hjælp fra færdigprodukter undervejs. I den anden ende af convenience-skalaen finder vi take away, som ofte er færdiglavede retter, vi blot flytter fra emballagen og over på en tallerken.
Men derimellem findes en masse andre convenience produkter og løsninger. Også løsninger hvor vi selv i høj grad påvirker måltidet, så vi ender med at have et måltid, som vi godt kan lide det. Vi justerer selv smag og konsistens – men bliver hjulpet lidt på vej. Måske med snittet grønt eller skrællede kartofler. Derved er vi selv herre over, hvordan retten skal smage i den sidste ende. Her er convienence med til at understøtte madlavningen, og at vi udvikler kundskaber i at få maden til at have netop den smag og konsistens, som vi godt kan lide.
I den anden ende af skalaen – med den færdiglavede eller næsten færdiglavede mad – mister vi muligheden for selv at sætte vores præg på smag og konsistens. Det er en udfordring i forhold til at opbygge madkundskaber, da vi ikke forholder os til, hvordan vi bedst kan lide maden smager – og hvordan vi får den til det.
Der er ingen tvivl om, at convenience produkter kan understøtte, at vi laver mere mad i køkkenet – måske ikke helt fra bunden, men så næsten da – og derved træner vores madkundskaber.
Så herfra en opfordring til producenterne af convenience produkter til at tænke over, hvordan convenience kan være med til at understøtte madlavningen, så vi stadig selv kommer på banen og øver os i at få maden til at smage som vi har lyst til netop dén dag.
Convenience skader altså ikke nødvendigvis vores madkundskaber – så længe der er plads til, at vi også selv kommer på banen.
Seneste kommentarer