At gøre det umulige muligt
Jeg har drevet konsulentvirksomheden Johanne Birn siden 2017. Jeg hjælper mennesker og organisationer med at omsætte ambitioner til handling – med retning, struktur og processer, der virker i praksis. Min tilgang tager altid udgangspunkt i formålet: Hvad er det, vi vil skabe – og hvilke handlinger skal sættes i gang, for at det faktisk kan lykkes?
Når jeg arbejder med procesledelse og facilitering, er jeg optaget af at designe rammer, der gør det lettere at samarbejde, træffe beslutninger og skabe fremdrift – også når vilkår og rammer ikke er perfekte. Altid med fokus på at gøre det komplekse håndterbart: skabe overblik, sikre forankring og få det strategiske, taktiske og operationelle til at hænge sammen.
Derfor spænder mine opgaver også fra workshops og sparring for iværksættere, til netværksformater der styrker samarbejde og kreativitet, til rådgivning om madspild og bæredygtig omstilling. Mad og fødevarer fylder en stor del og er en verden, jeg kender indgående – men mit arbejde handler altid om at få mennesker, processer og muligheder til at spille sammen, så selv det umulige bliver muligt.
Studie 22
Sammen med Sif Orellana og Maria Søgaard Nielsen driver jeg kontorfællesskabet Studie 22, som er centralt placeret i Latinerkvarteret i Aarhus. Studie 22 danner fælles ramme for hver vores virksomhed.
Maria med A Fine Little Cake, der hjælper virksomheder med at udvikle inspirerende opskrifter og producere food content til digitale platforme og Sif, der udover at stå bag et hav af kogebøger, driver det digitale inspirations- og lærings-univers Creator’s Journey.
Brug for lækre, centrale lokaler?
Synes du også lokalerne ser skønne ud, så lejer vi gerne ud på halv- eller heldagsbasis.





















