Ydelser jeg tilbyder

Ideer der skal formes og gøres til virkelighed, facilitering af samtaler og debatter, strategier for grøn omstilling eller en stemme i bestyrelsen med fokus på bæredygtighed. Læs om det og meget mere herunder.  

3

Udvikling & Realisering

Har du en idé eller vision eller et helt konkret projekt, hjælper jeg med at udfolde ideen, udarbejde koncept, lægge en plan, få de rigtige folk med ombord og dermed sikre et solidt fundament for at realisere ideen eller visionen. 

Som projektudvikler og -leder skaber og sætter jeg rammerne for at lykkes med at komme fra idé til handling og styre projekter sikkert i mål. Altid med blik for helheden såvel som detaljen og med sikker navigation på alle organisatoriske niveauer. Jeg arbejder systematisk med struktur, roller og ansvar. Vigtigst er dog altid den virkelighed og kontekst, projektet skal forankres og implementeres i. 

Min tilgang til ledelse af processer og projekter er baseret på kreativitet og hands-on, med fællesskabet som udgangspunkt for handlinger og løsninger.

"Johanne kan strukturere det uhåndterlige i udviklingsprojekter"

– René Logie Damkjer,
Regional Program Manager / Chefkonsulent, Innovationsfonden

Bæredygtighed, upcycling & madspild

Få sparring og rådgivning der understøtter jer i arbejdet med at udvikle og implementere de rette bæredygtighedstiltag. Jeg har mange års erfaring med at udvikle værktøjer og metoder til at nedbringe madspild med fokus på løsninger, der er skabt i samarbejde med aktører på tværs af værdikæden med fokus på helheden lige som jeg også har indsigt i muligheder i upcycling af fødevarer og sidestrømme.

Skal vi lave noget sammen?

Projektledelse & Procesdesign

Få sparring på, hvordan du skaber overblik og planlægger dit projekt, så du kommer godt og sikkert i mål. Sparringen kan tage fat i delelementer af dit projekt – for eksempel hvordan du kortlægger og håndterer interessenter eller hvordan du bedst kommunikerer med dine projektmedarbejdere og/eller styregruppe.

Sparringen kan også handle om, hvordan du lykkes med at designe og lede processer, der leder jer derhen, hvor I ønsker. Det kan for eksempel være sparring på struktur, ideer til konkrete øvelser eller din egen rolle som facilitator. Kontakt for mere info >>

Bestyrelse & advisory board 

Med +15 års erfaring med at arbejde professionelt med innovation, forretningsudvikling og projektledelse, kan jeg bidrage med kompetencer inden for:  

  • Bæredygtighed som strategisk værktøj til værdiskabelse og driver for forretningsudvikling.  
  • Innovation og udvikling med særligt blik for at understøtte og sikre koblingen mellem vision og strategi.   
  • Udviklingsledelse i miljøer med mange aktører og med komplekse problemstillinger.  

Brancheerfaring – fødevarer & forsyningssektor 

Med 15 års erfaring fra fødevareområdet har jeg indgående kendskab til den verden, organisationer og virksomheder fra branchen opererer i. Derudover har jeg indsigt i forsyningsbranchen via min tilknytning til Aarhus Vand som bestyrelsesmedlem siden 2017.   

Udskriv/hent bestyrelsesprofil

Procesledelse

Procesledelse handler kort og godt om at designe en ramme og struktur for processen, så man kommer derhen, hvor man ønsker. Altid med fokus på metoder og modeller, der virker i praksis og fører til konkrete og holdbare resultater.

Når jeg designer og leder processer, kan I være sikre på at: 

  • Driverne bliver udnyttet og barriererne overkommet 
  • Jeg har overblikket over både form og indhold, del og helhed 
  • Der er sammenhæng mellem det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau.

Facilitering

Som facilitator, koordinator eller mødeleder på for eksempel udviklingsdage, innovationsforløb eller konferencer, guider jeg jer igennem programmet, strukturerer, samler op, sætter øvelser i gang, introducerer og hvad der ellers er behov for.

“Johanne har været en rigtig god sparringspartner for mig – og har haft sine meningers mod til – konstruktivt – at udfordre mig som projektsponsor og chef.”

René Logie Damkjer, Regional Program Manager / Chefkonsulent
Innovationsfonden

    Samarbejder 

    Rådgivning og hjælp til grøn og bæredygtig omstilling

    Sammen med Jane Dyrhauge Thomsen driver jeg Udviklingsledelse.dk. Vi rådgiver og guider, så virksomheden bliver klædt på til at træffe de rette valg og igangsætte meningsfulde aktiviteter mod en mere grøn og bæredygtig forretning med speciale i fødevarebranchen.

    Madspild

    Arbejdet inden for madspildsområdet er udviklet i samarbejde med Jane Dyrhauge Thomsen. Med madglæde og fokus på trivsel og livskvalitet som løftestang har vi erfaring med at udvikle og understøtte tiltag og handlinger, der reelt gør en forskel – altid med udgangspunkt i den hverdag, det skal bruges i. Vores perspektiv på madspild og måde at arbejde på, kan du læse mere om i e-bogen ”Fra madspild til madglæde – det handler om mad, livskvalitet, ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion”. Hent e-bogen som PDF her.

    Upcycling af fødevarer og udnyttelse af sidestrømme 

    Jeg har en bred viden om danske virksomheders erfaringer, udfordringer og barrierer i forbindelse med upcycling af fødevarer og udnyttelse af sidestrømme med særligt fokus på lovgivningsmæssige barrierer. Viden der blandt andet stammer fra udarbejdelse af rapporten ’Upcycling af fødevarer i Danmark – Opgradering af fødevarer og udnyttelse af sidestrømme’ for Tænketanken One/Third. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut og kan hentes som PDF her.